( Se SC’s Vedtægter her...! )

Hvem er vi?                                                                           

SC er paraplyorganisation for en række pensionistforeninger, der organiserer pensionister, som har været beskæftiget inden for det offentlige eller i virksomheder, der helt eller delvist drives af det offentlige og for hvem forhandlingsretten varetages af en af de forhandlingsberettigede centralorganisationer.

I forbindelse med tjenestemandsloven af 1969 blev det pålagt de forhandlingsberettigede centralorganisationer at give tjenestemands- pensionisterne adgang til repræsentation. Denne repræsentation varetages efter beslutninger i centralorganisationerne af Statspensionisternes Centralforening. Forhandlingsretten i forhold til centralorganisationerne er således tillagt SC. Denne forhandlingsret varetages dels ved repræsentation i de besluttende organer, dels ved særskilte møder.

SC udgiver medlemsbladet, Statspensionisten 5 gange årligt - februar, april, juni, oktober og december, hvor vi fremfører vore synspunkter og krav, ligesom vi naturligvis behandler andre ældrepolitiske emner. Ligeledes kan medlemmerne gennem indlæg komme til orde i bladet. I Statspensionisten finder du i kolofonen en fortegnelse over de foreninger der er tilsluttet SC, ligesom navn, adresse og email er anført for de respektive formænd, kassereren, sekretæren og redaktøren.

Hvad vil vi?

Vi vil på et partipolitisk uafhængigt grundlag varetage fælles interesser på de økonomiske, sociale og kulturelle områder.

Dette formål søges realiseret gennem et arbejdsprogram, der har til hensigt:

 

at sikre en regulering af pensionerne, så der bliver en ligelig udvikling mellem løn og pension

 

at sikre medlemmerne mod forringelser i skattemæssige og sociale forhold

 

at søge alle pensionister fra offentlige virksomheder samlet i Statspensionisternes Centralforening

 

at sikre, at vi bliver hørt i alle spørgsmål, der vedrører vore medlemmer

 

at søge en løbende udbygning af samarbejdet med andre pensionistorganisationer

 

at styrke samhørigheden blandt medlemmerne, bl.a. gennem rejsevirksomhed

 

at fremføre foreningens synspunkter og krav gennem Statspensionisten.

Hvad gør vi?

I centralorganisationerne, som ifølge tjenestemandsloven skal varetage vore pensionsøkonomiske interesser, presser vi til stadighed på for at opnå forbedringer i pensionen.

Vi hører også til blandt de største foreninger i centralorganisationerne. Det indebærer naturligvis, at der må tages et rimeligt hensyn til os.

Medlemmernes sociale forhold søger vi varetaget gennem medlemskab af Pensionisternes Samvirke og derigennem Ældremobiliseringen, der har høringsret på alle lovforslag, der vedrører ældreområdet. Dermed har vi mulighed for at tilkendegive vor opfattelse, inden forslag bliver endeligt vedtaget som lov. Gennem Pensionisternes samvirke har vi også mulighed for rådgivning på det juridiske, økonomiske og sociale område.

 

CreaCon Webdesign Tlf. 4373 3144

Send e-mail
Statspensionisternes Centralforening Sekretariatet - Backersvej 7, 2300 København S - Tlf. 32 58 16 72